I forestillingen indgår en kronologi af emblematiske ord forfattet af Theofanis Melas på baggrund af et tragisk forlæg udarbejdet af Svend E Kristensen. Ordene er monteret i et soundscape af komponist Peter Kyed. Lyset er sat af Carsten Pedersen.

Stilen er fundet gennem mødet med den japanske dukke- og maskemester Hoichi Okamoto og påvirket af lang tids samarbejde med performance truppen Von Heiduck, hvor aktøren har slebet sine performance sko. Forestillingen bliver Svend E Kristensens første forsøg på forme en helhed af tematikken og lægger op til en videre afsøgning af udtrykket med life-size dukke og dukkefører.

"Performeren er i sig selv en absolut marionet og ikke en psykologisk gestalt". Tankerne er gamle og friske, de stammer fra Gordon Craig's reformulering af teateret fra det forrige århundredeskifte og er evigt aktuelle i forhold til en søgning efter et ritualistisk teater og arbejdet med dukker og masker. Ofte er dukker og masker i vestligt regi groteske udtryk for mekanisk liv, mens det religiøst forbundne teater fx Noh opererer med en egen absolutisme, hvor maskerne og aktørens æstetisk formale udtryk er et direkte udtryk for gudernes dans. I 2000 blev performer Svend E Kristensen grebet af life-size dukkens fascinerende muligheder for at skabe liv og af arbejdet med den "tomme" maske i forbindelse med et japansk inspireret teaterstykke. Siden har han arbejdet hen imod at etablere en solo med de to elementer som bærende kræfter. I mellemtiden er det blevet til et par møder med Okamoto-san bl.a. under en studierejse til dukkernes og maskernes mekka Japan, hvor der i sommeren 2001 blev studeret traditionelt Noh-teater, samt dukke- og maskearbejde. Tidligere har han arbejdet sammen med Von Heiduck i Peepshow 3+4, Angest, Metalsvinet, Salomé, Extropia og Rolf Heim's Nürenberg Backstage m.m.

Forestillingen er støttet af Scandinavian-Japan Sasakawa Foundation, Statens Teaterråd, Statens Kunstfond, Hindsgaul Mannequins, Dansk skuespiller forbund, T.T.T. International Performance Institute Kyoto